
LEDELSESSPARRING
“
Jeg kan hjælpe med sparring om, hvordan du kan få finansieret væksten
Som ejer og leder er du involveret i dagligdagen i virksomheden, og din tid går med at få løst de praktiske problemer samt sikre, at alle processer kører, som de skal.
Du er god til dit fagområde og virksomhedens daglige drift, men tiden til at sørge for udvikling og vækst af virksomheden bliver derfor minimal. Derfor får du måske ikke afdækket og optimeret virksomhedens muligheder. Derudover er viden om og interessen i, hvordan finansiering til væksten skaffes, måske ikke den største.
Det er dog stadig lige så vigtigt at få finansieret væksten til at fremtidssikre virksomheden, som virksomhedens beståen i dag.
Det er her, at jeg som uvildig rådgiver kan hjælpe med sparring om, hvordan du kan få finansieret væksten.
Har du som virksomhedsejer brug for en fagekspert inden for finansiering, deltager jeg gerne sammen med dig på møder med banker og investorer.
Såfremt virksomheden har brug for en stærk kompetence inden for mit felt, er jeg åben for dialog omkring at indgå som medlem i advisory boardet eller bestyrelsen.